torsdag den 31. januar 2008

Synopsen igen!

Eleverne på Gladsaxe Gymnasium har nu valgt fag. På mandag er der mellem kl 14 og kl 22 individuel vejledning af 20 minutter for de enkelte elever hos de lærere, de har valgt at skrive hos. Næste og sidste vejledning kommer d.19.2. mellem kl 14 og 21. Den færdige synopsis afleveres senest 3.3.08. Derefter eksamen i maj/juni.

Emnet er som sagt Fremtiden; men meget bredt opfattet. det kan godt være fremtiden hos Platon eller hos Jules Verne. Se ressourcerummet, der ligger på mit skrivebord! I Politiken var der forleden en artikel om, at elever fra 4 gymnasier ville overveje at boykotte AT eksamen, nok en dårlig ide, så længe, den er med i studentereksamen. Det betyder vist bare ingen eksamen!
Foto fra morguefile af Mary R. Vogt

søndag den 27. januar 2008

Virtuel kunst


Statens Museum for Kunst har åbnet en kunstudstilling i Second Life: Virtual Moves, den kører fra 18.januar til 11.marts. Jeg har lige besøgt den. Jeg håber den bliver mere spændende. I dag var der ingen mennesker udover mig. I får lige et foto derfra.
De har åbnet en blog , hvor man kan følge lidt med.

tirsdag den 22. januar 2008

CB Bio


Har netop besøgt Gentofte Hovedbibliotek. De er ved at oprette en "biograf" for voksne. To stolerækker biografsæder, lækkert nyt gulv. Flot stor fladskærm. Kunne godt minde om de ideer, vi talte om i dag i Team Voksen.
Jeg har længe syntes, at Koldings flotte skærmvæg var værd at kopiere. I Aalborg var det i børnebiblioteket biografen var oprettet. I får lige et foto herfra.

søndag den 20. januar 2008

Sociale netværk


I dag skriver Kristen Drotner en meget spændende og aktuel artikel i Politiken. Det er en kritik af de kompetencer, dansk uddannelsespolitik prioriterer og de kompetencer, befolkningen har brug for i videnssamfundet. Hun fortæller at OECD har defineret tre kernekompetencer for et videnssamfund, og digitale medier er afgørende. Med henvisning til norske og amerikanske undersøgelse viser hun, at en del børn og unge tabes, fordi disse kompetencer ikke udvikles indenfor skolen men kun i fritiden.
Godt vi bibliotekarer trods vores alder er godt i gang med at udvikle de krævede kompetencer gennem de 23 ting. Drotners undersøgelse gælder de 12-17 årige!

kilde: Kirsten Drotner: Digitalt. Børn skal uddannes til netværk. Politiken 20.1.2008

torsdag den 17. januar 2008

Blog for BNG - Sundhed og sygdom


Så har vi oprettet en gruppeblog i vores netværk Sundhed og sygdom i BNG. Det ser ud til at være en rigtig god ide. Vi arbejder henholdsvis i Aalborg, Viborg og Gladsaxe. Det er kun os 5 medlemmer, der kan skrive og læse bloggen. Det kunne vi godt oprette for vore team i f.eks Team Voksen. Det er lettere at holde styr på end Focus. Det er let at se trådene og kommentere forslag m.m.

onsdag den 16. januar 2008

Ressourcerummet til AT 10 synopsen


Så har jeg fået fingre i den cd-rom, 3G'erne har fået udleveret i går. Emnet i år er Fremtiden - visioner og forudsigelser.

I 1. rum ligger de obligatoriske artikler om f.eks: Byen som arena, Klassisk fysik, Fremtidens klima, utopia, velfærdssamfundet, hydrogen og nano, science fiction m.fl.

2.rum giver litteraturhenvisninger til emnerne. F.eks. Science fiction henviser blandt andet til Gibson: Neuromancer og filmene Matrix og Blade runner. Desuden henvisninger til hjemmesider og fuldtekstdokumenter.

3.rum også henvisninger, under Utopi og dystopi henvises blandt andet til Platon: Staten.

Mange spændende emner. Vi skal nok få vores sag for. Jeg har lånt en cd-rom til Hovedbiblioteket, så I kan orientere jer. Selve cd-rommen kan ikke lægges ud på nettet; men måske kan vi skrive en artikel på hjemmesiden med link til licenser, bøger og artikler, så vores arbejde kan lettes

tirsdag den 15. januar 2008

Joost, Getmiro eller YouTube


Så gælder det video. I dag læste jeg om den nye trend på internettet lige nu i Nyhedsavisen. Man er på vej væk fra Second Life, istedet er det hjemmesider med gratis tv over internettet. I dag har jeg kigget på Joost og Getmiro. For mig blev det Joost, der vandt. Meget lidt skulle downloades, derefter har man adgang til et hav af tvudsendelser i meget fin kvalitet. Joost er kendte tvprogrammer som f.eks CNN, jeg så også et par spanske programmer. Getmiro en mere anarkistisk hjemmeside arbejder med web2.0. Man kan selv lægge videoer ud på siden. Men den kræver mere plads, man skal downloade en større fil, og derefter downloader man også de enkelte videoer, der en fin videointroduktion til siden. Jeg var bange for pladsen, så i første omgang kigger jeg på Joost.

torsdag den 10. januar 2008

AT Synopse


På tirsdag udløses spændingen og 3.G'er i hele landet får emnet for årets synopsis opgave i AT 10. De får udleveret en cd-rom med ressourcerummet. Heri regner vi med, der 3 rum: med 10-15 kronikker eller artikler, obligatorisk læsning i det første rum. I det næste henvisninger til bøger, fuldtekster, og licenser. I det sidste rum Portaler.

Synopsis afleveres i marts, så eleverne skal arbejde med opgaven fra januar til marts og til eksamen i opgaven i maj, juni.

Jeg prøver at få en cd-rom til biblioteket, så I er forberedt!

onsdag den 9. januar 2008

Zen V Plus

Vores smukke blodbøg i sin nøgne skønhed.


Den lille mp3 har jeg været ejer af siden maj. Den har fulgt mig på alle rejser, jeg har hørt Cecilia Bartoli og Anna Netrebko - og glemt tiden. På min seneste rejse fik jeg forberedt min spansk lektion. Jeg kunne høre sporet fra "La otro orilla de El Dorado". Den nye vi har fået udleveret har også radio; men pt nøjes jeg med min gode gamle Zen.


YouTube har jeg brugt flere gange på min blog, og fra Bibstream, afløseren af Bibcast, har jeg medtaget en lille sød video om kommunikation, den ligger her til højre for teksten. Men måske finder jeg snart en anden, der var flere biblioteksintroduktioner, der så ret anvendelige ud.
Men der er mange muligheder med dette medie, jeg vil arbejde videre med det resten af ugen.

tirsdag den 8. januar 2008

Aalborg Bibliotekerne


I forlængelse af debatten om bibliotekernes rolle i fremtiden synes jeg, det var interessant at kigge på den indretning, Pernille Schaltz har stået for i Aalborg, da jeg alligevel var der i forbindelse med et møde vdr. BNG - sundhed og sygdom. Det så spændende og anderledes ud. Der var mange af disse udstillingsreoler at græsse i. I børnebiblioteket var der næsten ingen reoler kun udstillede bøger. Dog synes jeg, der var for mange lånere i de kedelige, gammeldags og lidt uoverskuelige åbne magasiner.
De øvrige fotos har jeg lagt på bibliotekets flickr side: